Skip to Content

Alternativet til EU er et bedre EU.

Alternativet for Europa
– Sammen kan vi skabe et bedre Europa
Alternativets grundlæggende vision for EU er at videreudvikle samarbejdet, så det bliver mere grønt, socialt balanceret og demokratisk. EU’s struktur skal reformeres, og samtidig skal EU’s beslutningsprocesser gøres fuldt gennemsigtige. Dette bør sikres ved blandt andet at styrke EU-parlamentet.

Alternativet til EU, som det er i dag, er et bedre EU. Vi kan ikke redde kloden og få en grøn verden ved at lukke os om os selv. Vi må samarbejde internationalt, og desuden arbejde særlig tæt med vores nærmeste nabolande i Norden. Der skal samarbejdes i EU og i FN, og EU må gå forrest i samarbejde om klima, handel, ligestilling og infrastruktur i FN-regi, så udviklingen går mod fælles globale mål i stedet for optrapning af konflikter.

Alternativet vil have Danmark til at gå forrest med den grønne omstilling. Vi skal igen være foregangsland.

Alternativet vil arbejde for at få hele EU gjort til det område, hvor grønne idéer blomstrer og er med til at forvandle klimatruslen til bæredygtige arbejdspladser. Dette kan vi ikke alene. Vi må samarbejde med alle.  Alternativet vil være med til at vise vej og tage del i skabelsen af et bredt internationalt samarbejde med ligesindede progressive kræfter over grænserne.

Alternativet vil arbejde for åbne demokratiske processer og et Europa i bedre social balance for at sikre freden og fremtiden.

EU – et fredsprojekt igen
Vi oplever i dag en stor udfordring med flygtninge, der kommer i tusindevis til Europa både fra borgerkrigen i Syrien, andre krigs- og konfliktramte områder i Mellemøsten og Afrika. Samtidig er der en stor immigrationsudfordring fra det afrikanske kontinet. Det kan intet land i Europa klare alene, og det er derfor vigtig, at vi står sammen om både kortsigtede løsninger ift håndteringen i dag og mere langtsigtede løsninger, hvor det er afgørende at satse på konflikthåndtering og massiv investering i udvikling.EU blev startet som et freds- og demokratiseringsprojekt. Det skal vi holde fast i og videreudvikle.

GØR EU FRI FOR FOSSILE BRÆNDSLER
Danmark har et mål om 100% vedvarende energi fra 2050. Det kan gøres meget hurtigere, hvis EU sætter skrappere krav for omstillingen i Europa. Dette understøttes af Alternativets ambition for en fuldstændig omstilling til energiformer uden CO2 allerede i 2040.
Skrappere lovgivning skaber automatisk et større marked for grønne, CO2-frie løsninger. Som følge heraf vil motivationen til at slippe fantasien løs og opfinde nye teknologier eller udbrede de bestående vokse, og grønne iværksættere vil blive den vigtigste beskæftigelse.

Vi isolerer bygninger relativt godt i Danmark. Der er et kæmpe marked i de mange lande, som ikke isolerer. Vi er gode til at spare på energien. Der er et endnu større marked i at få alle borgere og virksomheder til at spare ved at sætte skrappere krav til  energiforbrug.
Markedet kan hjælpes på vej ved at lade de europæiske, amerikanske og andre landes standardorganisationer samarbejde om nye fælles standarder på højeste niveau. Eksempelvis kan fastsættes et fælles maksimalt loft for energiforbrug for alle produkter og processer.

GØR ALLE TILSKUDSORDNINGER GRØNNE
Vi ønsker, at EU altid arbejder med tre bundlinjer. En økonomisk bundlinje rækker ikke uden en positiv social og miljømæssig bundlinje.

EU giver ofte tilskud til projekter, som gør verden mindre grøn. Dette bør ændres, så EU fremover kun giver tilskud til projekter, der har været gennem en grøn screening for bæredygtighed.
Alle tilskudsordninger bør være tidsbegrænsede, også de grønne fonde.

Tilskud skal primært åbne nye markeder og åbne for udvikling af nye produkter. Tilskud skal dog ikke afgøre, om borgerne vælger vind, sol eller andre vedvarende energiformer. Tilskud skal indrettes, så vi får mest mulig bæredygtighed for pengene.

Omstillingen kan skubbes i gang både bedre og billigere ved at vedtage høje fælles minimumsafgifter i EU for al fossil og ikke-vedvarende energi. Så kommer markedet af sig selv, og borgerne, iværksætterne og virksomhederne vil kappes om at slippe fri af CO2-udslip, sort kul og den sidste olie.

SKAB FÆLLES MILJØREGLER EFTER HØJESTE STANDARD
Der har været alt for mange sager, hvor EU griber ind over for nationale regler for miljø, arbejdsmiljø, sikkerhed, sundhed, dyrevelfærd og forbrugerbeskyttelse og kalder demokratisk vedtagne love for “tekniske handelshindringer”.

Alternativet foretrækker høje standarder i stedet for total-harmonisering, hvor de højeste standarder forbydes, alt imens vi vil arbejde for at de højeste standarder bliver EU’s fælles standarder.

I Folketingets Europa-udvalg og i Europa-Parlamentet vil Alternativet systematisk arbejde for højest opnåelige fælles standarder.

GØR LANDBRUGSPOLITIKKEN ØKOLOGISK
EU’s landbrugspolitik fremmer anvendelsen af sprøjtegifte, der ødelægger miljøet og truer grundvandet. Alternativet vil arbejde for, at der ikke betales en eneste euro direkte til ødelæggelse af miljø og drikkevand.

Den nuværende landbrugsstøtte er dyr for skatteborgerne. Den er kapitaliseret som højere priser på ejendomme, og dermed meget højere omkostninger for landmændene.
Landbrugsstøtten i EU bør omlægges, så den i stedet fremmer omstillingen til økologisk drift.
Fiskeripolitikken skal være bæredygtig og ske med respekt for biodiversiteten i havene.

GØR MØNTUNIONEN GRØN OG SOCIAL OG STAST PÅ GRØNNE ARBEJDSPLADSER
Den europæiske møntunion er fejlkonstrueret ved at etablere fælles penge uden demokratisk styring baseret på for restriktive økonomiske modeller. Møntunionen må gentænkes og ændres, så den fremmer skabelse af arbejdspladser, grøn omstilling og velfærd i stedet for arbejdsløshed, blind jagt på ensidig økonomiskvækst og ulighed.

Forbuddet mod underskud på finanslove på højst tre procent i dårlige tider og maksimalt en halv procent i normale tider bør ændres, så ikke mindst grønne investeringer ikke anses som forbrug, men netop som investeringer i fremtiden.
Store dele af Europa investerer, overvejende på grund af for stramme budgetregler, for lidt i grøn omstilling. En lempelse af budgetregler sammen med investeringer i bl.a. grøn omstilling vil give arbejdspladser og bidrage til, at Europa frigør sig fra afhængigheden af olie og gas fra Mellemøsten og Rusland

Alternativet vil bevare det danske forbehold for en fælles valuta, ØMU-undtagelsen, til den dag, hvor den fælles europæiske valuta ØMU’en er ændret, så den prioriterer sociale hensyn og særlige behov i medlemslandene. I mellemtiden vil vi f.eks. i Europa-Parlamentet støtte ethvert skridt, der gør møntunionen mere grøn, social og demokratisk.

HANDELSPOLITIK FOR GRØN OMSTILLING
EU er verdens største yder af humanitær bistand og udviklingsbistand. Vores protektionistiske handelspolitik koster imidlertid reelt udviklingslandene mere end værdien af vores samlede bistand. Vores handelspolitik er med til at hindre økonomisk og social udvikling i blandt andet Mellemøsten og Afrika med en protektionisme, der hindrer dem i at sælge deres forarbejdede produkter til os. Den nuværende handelspolitik bidrager til at skabe flygtninge- og migrationsstrømme. Alternativet vil derfor arbejde for at give udviklingslande adgang for deres produkter til de europæiske markeder. Alle indførte varer skal dog respektere vores sundheds- og miljøstandarder. På denne måde kan EU være med til at højne forbruger- og miljøstandarder  samt klimaindsatser — også i udviklingslandene.

EU er verdens største handelsmagt og har stor indflydelse på standarder for hele verden. Det er vigtigt, at vi i Europa er dette ansvar bevidst i forhold til såvel den interne handel mellem medlemslandene og når EU indgår handelsaftaler med andre stater og handelssammenslutninger. Hvis EU og USA sammen skal danne et transatlantisk frihandelsområde, må vi på forhånd sikre, at miljøfremme og klimakrav ikke dømmes ulovlige af udemokratiske voldgiftsmænd. Handelsaftaler må aldrig medføre, at demokratiske beslutninger tilsidesættes af private, nationale eller overstatslige voldgiftssystemer.

Frihandel og bæredygtighed skal kombineres og ikke konkurrere. Frihandelsreglerne skal udbrede bæredygtige løsninger og ikke hindre, men der imod fremme den grønne omstilling.
Europa-Parlamentet skal inddrages i hele forløbet, når EU-kommissionen forhandler med andre lande, så forbrugerne og vælgernes interesser bliver varetaget fuldt ud. Samtidig skal fremtidige handelsaftaler også adressere de immaterielle rettigheder, som f.eks. patentlovgivning, og sikre, at erhvervslivet fortsat kan drive forskning og udvikling samtidig med, at der ikke opnås monopoler på natur, sundhed, energiforsyning og digital infrastruktur.

Europa-Parlamentet skal også sikre gennemsigtighed for forbrugeren, så muligheden for at træffe bæredygtige valg bliver nemmere og mere gennemskueligt, blandt andet på energimarkedet.

TRANSNATIONALE SKAL OGSÅ BETALE SKAT
Skatten på arbejde er høj i mange EU-lande. Samtidig er der brug for flere indtægter til at finansiere den nødvendige omstilling af kloden til fuld bæredygtighed.

Miljøbelastning og alt forbrug af knappe ressourcer bør beskattes med fælles minimumssatser, så beskatning i et land ikke blot medfører indkøb fra nabolandene. Der skal arbejdes for en fælles minimumsskat for selskaber i EU, så medlemslandene ikke konkurrerer med hinanden om den laveste sats for derigennem at tiltrække virksomheder og investeringer

Transnationale selskaber skal betale skat, hvor pengene er tjent. Selskaber skal ikke kunne trække penge ud af udviklingslandene uden at betale skat. Hvis selskaber ikke kan dokumentere hvor overskuddene er optjent, bør beskatningen fordeles efter omsætningen i de forskellige lande.

Alternativet vil stoppe alle skattely ved ganske enkelt at forbyde finansielle transaktioner med lande, som “stjæler” skatteindtægter fra EU-landene, og arbejde for en skat på finansielle transaktioner generelt.
    
DANSK LØN TIL UDENLANDSKE ARBEJDERE
Udlændinge er hjerteligt velkomne på det danske arbejdsmarked og de skal ansættes på overenskomstmæssige vilkår og betale skat som andre borgere.

EU-Domstolen har gjort det for let at komme til andre EU-lande og få udbetalt børnepenge, SU og andre sociale ydelser. Alternativet støtter, at reglerne gås grundigt efter.

Målet må være, at alle skal have ret til social omsorg i ét land. Ingen skal fratages deres sociale rettigheder, når de flytter, og ingen skal få dobbelte rettigheder ved at flytte til et andet land.
Alternativet er med i kampen mod social dumping, så vores løn- og overenskomstforhold ikke undergraves samtidig med, at vi vil gøre det lettere for unge at tage arbejde og praktikantophold i andre lande.

GØR EU ÅBENT, NÆRT OG DEMOKRATISK
Den 2. juni 1992 stemte et flertal af danskerne nej til Maastricht-traktaten. Det danske nej forstærkede erkendelsen af behovet for de reformer med åbenhed, nærhed og demokrati, som efterfølgende blev gennemført.

Men vi skal videre med flere reformer. Her er Alternativets enkle forslag:

Åbenhed: Alle møder om EU-lovgivning bør være åbne, og alle forberedelser til lovgivning bør lægges på internettet, så borgerne kan følge med og få indflydelse, før lovene er besluttet.
Alle EU’s folkevalgte skal have mindst samme adgang til forhandlingsdokumenter og referater som de tyske folkevalgte.

Nærhed: EU har i dag over 40.000 forordninger og direktiver. . De bør gennemgås med en tættekam ud fra nærhedsprincippet. EU skal fokusere på den grønne omstilling og ikke blande sig i sager, som kan afgøres lige så godt og tættere på borgerne gennem nationale parlamenter. Nye love bør forsynes med bortfaldsklausuler, så de falder bort efter et antal år, med mindre de forinden er blevet fornyet.

Demokrati: Den danske regering skal sikre et specifikt forhandlingsmandat fra folketinget. EU-lovgivning skal også behandles i de nationale parlamenter, som bør beslutte landets bidrag til den fælles beslutningsproces. EU-lovene skal fremover så vedtages endeligt af Europa-Parlamentet. Folketingets fagudvalg må behandle forslag til forordninger og direktiver på deres fagområder og komme med indstilling til Europaudvalget, som skal instruere de danske forhandlere i et tillidsfuldt samarbejde med regeringen.

Nye mål: EU skal have mål for miljø, demokrati og social balance. Rettighederne skal definere udviklingen i EU, på samme måde som retten til den frie bevægelighed har gjort det
1) Borgerlige frihedsrettigheder: I den digitaliserede verden bliver borgerrettigheder, som eksempelvis privatlivets fred reelt ikke respekteret. EU bør gå i spidsen for at udforme regler og praksisser, der effektivt sikrer, at den Europæiske Menneskerettighedskonvention respekteres og efterleves i Europa. EU bør bruge sin rolle som blød supermagt til at få indført en effektiv, global beskyttelse af privatlivets fred.  
2) Deling af den lovgivende og den udøvende magt. Kommissionens rolle må afgrænses til at være udøvende, samtidig med, at EU-parlamentet tildeles lovgivningsinitiativ.  
         
I EUROPOL MED DANSK MEDBESTEMMELSE
Fem af Folketingets partier – Konservative, Venstre, Radikale, Socialdemokratiet og SF – er blevet enige om at holde folkeafstemning om opgivelse af den danske undtagelse for retspolitik.
Deres forslag er desværre formuleret, så de fem partier fremover selv – bag lukkede døre – kan beslutte, hvad Danmark skal være med i. Virkningerne og rækkevidden kender vi derfor ikke.

Vi vil helst deltage helt og fuldt i det europæiske politisamarbejde i Europol med fuld dansk medbestemmelse i stedet for at indgå en såkaldt parallelaftale. Vi vil principielt gerne give afkald på lidt selvbestemmelse for at få medbestemmelse i de grænseoverskridende spørgsmål, vi ikke har mulighed for selv at kontrollere.
Alternativet til det nuværende EU er et EU kendetegnet ved fuld åbenhed, nærhed og demokrati og en langt mere progressiv tilgang til udviklingen af et bæredygtigt Europa til gavn for alle medlemsstater og deres borgere.

EU visionspapir fra Politisk Forum