Skip to Content

Spørgsmål og Svar

  1. Hvad anbefaler Alternativet?
    Vi anbefaler et ja den 3. december, altså et ja til, at retsforbeholdet ophæves, og vi indgår i en tilvalgsordning, hvor Folketinget har mulighed for at tage stilling til EU-spørgsmål omkring bl.a. familieret, handelsret og strafferet. Mange af de allerstørste problemer, vi står over for, er grænseoverskridende. De er problemer “uden pas”, så at sige. Vi er derfor nødt til at gøre os gældende der, hvor vi kan rykke kollektivt. De udfordringer, Danmark og Europa står over for i de kommende år, kræver grænseoverskridende samarbejde. Selvom vi fortsat er kritiske over for EU, løses globale og grænseoverskridende udfordringer bedst i et stærkt samarbejde. Hvis vi melder os ud af det gensidigt forpligtende samarbejde, mister vi desuden muligheden for, at vi bliver hørt, når det kommer til den fremtidige udformning af samarbejdet.

  2. Hvad betyder Alternativets “Ja, men …”? Spørgsmål stillet på borgermøde.
    Samtidig med, at vi siger “ja”, siger vi også “men”. Det gør vi for det første, fordi vi mener, at forligspartierne bag den politiske aftale om afstemningen (Socialdemokraterne, Radikale, SF, Venstre og Konservative) har lavet en uigennemsigtig og udemokratisk aftale. Der er stor lukkethed og uvished om, hvorfor forligskredsen har udpeget præcis nogle EU-love (officielt kaldet retsakter) og ikke andre, som de vil indgå i. Samtidig vil vi gerne understrege, at vi den 3. december skal stemme om at ophæve hele retsforbeholdet. Det betyder, at du reelt skal stemme ja eller nej til ikke kun de 22 EU-love, vi med det samme indgår, men at du også skal stemme om muligheden for, at Folketinget i fremtiden kan vælge at indgå i alle de andre EU-love, uden at der skal foretages en folkeafstemning. Vores budskab er klart: Gør det klart, at befolkningen stemmer om alle EU-lovene. Det vil være mere demokratisk og gennemsigtigt.
    For det andet siger vi “men”, fordi vi mener, at danskerne bør gives mulighed for at stemme om alle dele af retsforbeholdet – også asyl- og flygtningespørgsmålet. Ved at ja er der ikke noget juridisk til hinder for, at Danmark indgår i EU’s asyl- og flygtningepolitik. Det er kun et spørgsmål om at skaffe et politisk flertal i Folketinget, hvilket den politiske aftale mellem forligsparterne dog forhindrer. Vi synes, at det er mere demokratisk at give danskerne mulighed for selv at vælge. Ikke mindst på et område som flygtninge- og asylpolitikken. Her er det vores opfattelse, at det er bydende nødvendigt, at vi deltager i et forpligtende samarbejde om at løse den flygtningekrise, vi oplever for tiden. Derfor mener vi, at befolkningen bør have mulighed for aktivt at stemme om, hvorvidt vi også skal indgå i asyl- og flygtningepolitikken eller ej.

  3. Hvorfor er det vigtigt, at Danmark også deltager på asyl- og flygtningeområdet? Spørgsmål stillet på borgermøde og via Appgree.
    Vi bør selvfølgelig stemme om det, der fylder allermest på den politiske dagsorden og i mange danskeres bevidsthed. EU’s asyl- og flygtningepolitik handler om at håndtere de flygtninge, der kommer til Europa, i et solidarisk fællesskab med ét fælles system og ens standarder. De lange politiske linjer for EU’s arbejde med asylpolitikken fastlægges gennem femårige arbejdsprogrammer. Medlemsstaterne diskuterer lige nu udviklingen for de kommende fem år. Her bør Danmark deltage aktivt – særligt fordi vi i de kommende år vil opleve et fortsat flygtningepres, blandt andet på grund af klimaforandringer. Det er afgørende, at vi forbereder os på fremtiden.

  4. Er det rigtigt, at et ja vil medføre, at et simpelt flertal i Folketinget i princippet er nok til at Danmark også tilslutter sig asyl- og flygtningesamarbejdet? Spørgsmål stillet via Appgree.
    Ja, der vil som nævnt ikke være noget juridisk i vejen for, at Danmark indgår i EU’s asyl- og flygtningepolitik, hvis danskerne stemmer ja den 3. december. Retsforbeholdet vil da blive ophævet, og vi indgår en tilvalgsordning, hvor et politisk flertal i Folketinget kan beslutte, hvilke EU-love (retsakter), Danmark skal tilvælge – også hvad angår asyl- og flygtningepolitikken. Forligspartierne – det vil sige Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, SF og Konservative – har dog aftalt, at der skal være en folkeafstemning, hvis vi en dag ønsker at indgå i asyl- og flygtningesamarbejdet.
  5. Hvorfor bør Danmark ikke bare fortsætte med at lave parallelaftaler?
    Hvis den danske befolkning vælger at beholde retsforbeholdet, er der mulighed for at forhandle sig frem til en parallelaftale. Hvis vi vælger denne vej, får Danmark ikke mulighed for at påvirke det politiske indhold fremadrettet, da vi dermed ikke er inviteret med til forhandlingerne. Derudover er proceduren for indgåelse af parallelaftaler en lang og bekostelig affære. Selvom det er sandsynligt, at de andre EU-lande gerne vil have os med fremover i Europol, som i 2016 skifter fra et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde, er der selvsagt ingen garanti for, at vi kan opnå en parallelaftale her. Danmark har indtil videre søgt om seks parallelaftaler og fået afslag på to af dem.

  6. Hvad er de realistiske scenarier i forhold til Europol, hvis vi siger nej til afstemningen? Spørgsmål stillet via Appgree.
    Det er svært at spå om, hvad der vil ske i forhold til Europol, hvis vi stemmer nej til at ophæve forbeholdet. Europol blev etableret i 1998 på et mellemstatsligt grundlag, men vil i løbet af 2016 blive ændret til et overstatsligt samarbejde. For at være med i det overstatslige samarbejdet på lige fod med de andre lande kræver det, at Danmark afgiver suverænitet. Ved et nej har Danmark mulighed for at fortsætte i Europol, hvis vi indgår en såkaldt parallelaftale, som skal godkendes af Kommissionen og de Ministerrådet, som består af de resterende medlemslande. Proceduren for indgåelse af parallelaftaler er dog lang og ressourcekrævende, og der er ingen garanti for en aftale. Med en parallelaftale er vi ikke med til forhandlinger om Europol og har dermed ingen indflydelse på udformningen af det
  7. Hvordan kan det være, at vi skal afgive suverænitet til EU, når EU’s strukturer ikke er tilstrækkeligt demokratiske?
    Vi forstår bekymringen i forhold til, at der på en række områder er en mangel på demokrati i EU. Men vi tror på, at forandring er mulig. Det er ligesom med Folketinget. Her mener Alternativet også, at der er problemer med den politiske kultur, men vi har valgt at melde os ind i kampen for forandring i stedet for at boykotte systemet. Vi har gang på gang fastslået, at vi ønsker, at initiativretten – det vil sige retten til at fremsætte lovforslag – skal overføres fra Kommissionen til EU-Parlamentet. Det vil vi fortsat arbejde for. Alternativet til EU er et bedre EU, og der er mange progressive kræfter i EU, vi kan støtte og samarbejde med
  8. Hvem sikrer, at EU-landene overholder aftalerne? Spørgsmål stillet på borgermøde.
    På et overordnet plan er det Kommissionens opgave at overvåge, om medlemslandene overholder de fælles regler. Der er flere instanser, som kan være med til at sørge for, at landene overholder aftalerne. I visse tilfælde kan enkeltpersoner, virksomheder eller organisationer gribe ind, hvis et land ikke overholder regelsættet inden for et givent området. Her mener vi også, at EU-parlamentet skal have overført magt fra Kommissionen, så vi kan se en struktur mere ligesom den vi har i Danmark, hvor Folketinget blandt andet har til opgave at føre kontrol med regeringen.
  9. Kan et overstatsligt politisamarbejde være med til at underminere borgernes retssikkerhed? Spørgsmål stillet på borgermøde.
    Retssikkerhed er et afgørende punkt for Alternativet – både i en dansk og europæisk sammenhæng. Vi har tiltro til, at EU og Europol vil overholde frihedsrettigheder og menneskerettigheder. Ifølge det nuværende regelsæt må Europol ikke videregive oplysninger til eksempelvis virksomheder eller andre borgere. For Alternativet er det fortsat en ambition at arbejde for at mindske misbrug af personlige oplysninger i udveksling af data og overvågning. Det gælder både i Danmark og i EU. Det skal hertil siges, at Alternativet mener, at der er behov for en bedre og stærkere europæisk databeskyttelse.

  10. Hvorfor er Alternativet så forhippede EU-positive? Spørgsmål stillet på borgermøde.
    Vi har ikke en blind tillid til EU. Ligesom vi er kritiske over for Folketinget, er vi også kritiske over for EU. Vi mener dog, at det er vigtigt, at vi tager aktivt del i at påvirke og ændre systemet. Mange problemer er grænseoverskridende, og her er EU-samarbejdet en vigtig institution. Alternativet har også ambitioner, der rækker ud over EU’s nuværende indsats. Eksempelvis har vi foreslået at indføre en fem-trins-plan for at håndtere flygtningekrisen. Det indebærer en markant hjælp til nærområderne, en anstændig og kvalificeret modtagelse og behandling af flygtninge, kvotefordeling mellem samtlige EU-lande, men også, at vi får startet en mere langsigtet plan for støtte til Nordafrika og Mellemøsten. Netop det langsigtede perspektiv er vigtigt.

Spørgsmål og Svar