TAK FOR KAMPEN (1080 × 1920px) (1080 × 1080px).png

Vi har ikke brug for mere snak
— vi har brug for handling

Alternativet blev født ud af et grønt håb. Ud af fællesskab. Af et ønske om at ville se de positive veje ud af den klimakrise, som føder så meget frygt, tvivl og angst.

Vi står foran et folketingsvalg. Og vi må og skal have et klimavalg.

Vi har ikke brug for flere planer om planer, for flere visioner eller bekymrede politikere. Det eneste, vi mangler, det er politisk mod. Mod til handling.

Politisk mod til at gå imod myterne om, at vi kan vækste os ud af kriserne. Kriser, der netop er skabt af en ensidig fokus på økonomisk vækst.

Politisk mod til at gå imod frygten for tab af fossile arbejdspladser - og ind i kampen for nye grønne arbejdspladser.

Politisk mod til at tro på, at forandringen til det bæredygtige samfund er en mulighed for at forme et endnu bedre liv. I større overenstemmelse med vores natur og planet.

Lad os gribe fat i håbet. Og lad os sammen sikre et klimavalg af dimensioner!

Franciska Rosenkilde

Politisk Leder

Danmark længes efter forandring

Ikke små reparationer der bevarer et system og en økonomisk tænkning, hvor vi alle sammen er reduceret til små hamstre i konkurrencestatens hamsterhjul, og vores eneste formål er, at tælle med i opgørelsen af arbejdsudbud.

Vores samfund skriger efter en økonomi der tager kloden og mennesket alvorligt. Pengene skal passe – men pengene passer kun, hvis de også passer på jorden og mennesket.

Jeg bevilliger gerne penge til unges psykologhjælp, men længes efter samfund, hvor det slet ikke er nødvendigt – og hvor unge kan få lov til at leve og blomstre. 

Torsten Gejl

Medlem af Folketinget

Stien til det bæredygtige samfund

Alternativet startede som et opråb om personlig frihed, social værdighed og levende bæredygtige fællesskaber.

Vi længes efter det bæredygtige samfund og er modige nok til at tro på, at vores samfund kan se helt anderledes ud.

Vi ved, at det bæredygtige samfund kræver grundlæggende forandringer i vores økonomi, produktion og tankesæt, og vi er ydmyge nok til at erkende, at det er opgave vi kun kan løse sammen. Men det kræver politisk mod og handling.

Her har vi samlet nogle af de forslag, som Alternativet vil fremsætte efter valget for at vise nogle af de trædesten, som stien til det bæredygtige samfund består af.

Vores økonomi

Vi skal have en anden økonomisk tænkning.

Det gør vi kun, hvis vi får et fuldstændigt opgør med fokus på vækst i BNP.

Det er det ensidige fokus på økonomisk vækst som er hovedårsagen til, at vi har de kriser som vi har. Det som vi sætter tal på, er desværre ofte det som løber med opmærksomheden, så de værdier der virkelig tæller ofte bliver overset.

Derfor vil Alternativet foreslå et nationalregnskab med tre bundlinjer, hvor vi eksempelvis måler på drivhusgasser og natur, fattigdom og borgerrettigheder, meningsfuld beskæftigelse og finansiel stabilitet.

Vi skal have en ny og bedre økonomi i kommuner og regioner.

Det er det ensidige fokus på økonomisk vækst som er hovedårsagen til, at vi har de kriser som vi har, og vi har brug for, at en anden økonomisk tænkning forankrer sig uden for Christiansborg, og at Christiansborg letter sin stramme styring af regioner og kommuners økonomi. Københavns Kommune har f.eks. indført forsøg med økonomisk styring der tager hensyn til planetens grænser og det sociale fundament. 

Derfor vil Alternativet aktivt støtte kommuner der ønsker at indføre en bredere økonomisk tænkning, som f. eks Douhgnut økonomi som også rummer hensynet til borgerens sociale fundament og planetens grænser.

Vi skal selvfølgelig have grøn omstilling i kommuner og regioner.

Nogle steder har kommunerne nedslidte skoler, imens kommunekassen bugner med likvider. Samtidig har skolerne behov for både klimasikring og solceller på tagene, men må ikke renoveres på grund af det kommunale anlægsloft, og samme problemstilling gør sig gældende i regionerne.

Alternativet foreslår derfor at fritage grønne investeringer fra anlægsloftet.

Lad os få en økonomi der passer på os.

Den nuværende økonomi er presset ind i en ramme der handler om ubegrænset vækst, og de finansielle institutioner har vokset sig så store, at deres uundgåelige og indbyggede sammenbrud har store konsekvenser for menneskers hverdag. Dele af det globale økonomiske system har udviklet en parasit overbygning uden reel kontakt med egentlig værdiskabelse, og selv om pengene skal passe, skal pengene også passe på livet på kloden.

Derfor ønsker Alternativet en opsplitning af investeringsbanker og forretningsbanker, så spekulation adskilles fra almindelig sparekasse og bankforretning.

Forureneren skal betale.

Al klimabelastning, uanset om den kommer fra industri, byggeri, landbrug eller transport, bør beskattes lige på tværs af alle drivhusgasser og alle sektorer. 

Alternativet foreslår at hæve CO2-afgiften til 1500 kr./ton som Klimarådet anbefaler og gøre den ensartet for alle.

Indtægterne ved CO2-afgiften skal tilbagebetales ligeligt til alle borgere i Danmark. På den måde kan vi fremskynde miljømæssig bæredygtighed samtidig med at vi understøtter den sociale bundlinje.

Vores planet

Vi skal have reel klimahandling.

Det gør vi kun, hvis vi ser videnskaben i øjnene.

Og handler på de løsninger vi har foran os.

Vi skal stoppe Lynetteholmen, Egholmmotorvejen, Kattegatforbindelsen og alle de andre anlægsprojekter fra fortiden. For at bringe os ind i fremtidens bæredygtige samfund.

Vi skal transformere vores landbrug fra at nedbryde til at opbygge jorden, gøre det nemmere at drive grønne landbrug og sikre at dyrene har en værdig eksistens.

Verdens mest ambitiøse klimalov er vokset op i Alternativets have.

Men det er ikke længere ambitiøst nok kun at reducere udledningerne af CO2 med 70% i 20230.

På baggrund af den seneste klimafremskrivning fra Energistyrelsen der viser, at Danmark vil udlede mere i 2025 end man havde beregnet sidste år, udtaler Klimarådets formand den 22 juni 2022, at ”Det er en politisk afvejning om man vil gå efter ekstra reduktion for at øge sikkerheden for, at klimamålende opnås.

Derfor vil Alternativet hæve ambitionerne i klimaloven til en reduktion af CO2 udledning på mindst 80 % inden 2030.

Vi skal bygge ind i fremtiden i stedet for at lænke os til fortiden.

Tiden er helt og aldeles løbet fra at bruge 80 og 100 mia. kr. på nye motorveje, broer og tunneler i en tid, hvor vi har behov for en hastig og fokuseret grøn omstilling af vores energi- og trafiksystemer og vores landbrug. Det er tid til reel forandring og kursskifte for vores måde at tænke og bygge på.

Derfor foreslår vi et anlægsstop for fossile projekter og en genåbning af de gammeldags aftaler.

Konventionelt dyrehold hører fortiden til.

Plantebaserede fødevarer vil blive styrket i konkurrencen med produktion af animalske fødevarer, og landbruget skal i langt højere grad dyrke føde til mennesker frem for foder til dyr. Udover at kraftigt reducere vores drivhusgasudledninger, vil en omlægning til økologi også give markant bedre dyrevelfærd for dansk dyrehold.

Samtidig skal økologi være et minimumskrav, fordi vi også vil arbejde for at udbrede andre bæredygtige produktionsformer såsom permakultur, biodynamik, vertical farming mv.

Fremtidens landbrug er plantebaseret og uden giftige sprøjtemidler.

Brugen af gødning og sprøjtemidler giver måske effektive og rentable landbrug på kort sigt, men har store konsekvenser for miljøet og de næste generationers muligheder på langt sigt. Der skal ske ændringer for brugen af vores jord, så vi sørger for, at dem der kommer efter os ikke skal rydde op efter vores brug af gødning og gift.

Derfor vil Alternativet foreslå et 100% regenerativt landbrug i 2030.

Fremtidens landbrug er et regenerativt landbrug.

Det regenerative landbrug skal hjælpes i gang, så vi forlader industrialderens store svine- og kreaturfabrikker på få hænder og får mindre økologiske landbrug på flere hænder. Vi skal have livet tilbage udenfor de større byer, og det kræver blandt andet en renæssance for livet på landet.

Alternativet vil opbygge en national jordbrugsfond, så der kan fremskaffes jord til storstilede jordfordelinger i indsatsområderne.

EU´s landbrugsstøtte skal støtte den grønne omstilling.

Der går mange kroner til at støtte landmænd på baggrund af antallet af hektar, og den støtte burde kunne anvendes mere aktivt i omstillingen af dansk landbrug. Vi kunne anvende støtten til mindre landbrug som er bæredygtige for klode, bønder og landsbyen omkring dem.

Derfor vil Alternativet omstille landbrugsstøtten til regenerative landbrug.

Dansk landbrugsjord skal dyrkes og ikke være genstand for spekulation.

Reglerne for dansk landbrugsjord er blevet liberaliserede gennem tiderne, hvilket har medført markant større landbrug, men også at jorden er blevet genstand for spekulation af uden- og indenlandske kapitalfonde. Mere og mere dansk jord bliver altså opkøbt af ejere der er meget langt fra det lokalområde hvor jorden er, og det er altså ejere som ikke bidrager til lokalmiljøet.

Derfor vil Alternativet have et register over de reelle ejere af dansk jord i landbrugszone, så der kan skabes et overblik over hvor meget jord kapitalfonde ejer i Danmark.

Mad skal spises – ikke smides ud.

Danske forbrugere og detailhandelen spilder hvert år så meget mad, at det svarer til 9.730 indkøbsvogne fulde af mad hver dag. Derudover smider næsten 1/3 af alle danskere fødevarer ud dagligt eller 3-4 gange om ugen.

Alternativet foreslår derfor, at der oprettes en statslig fond, som skal sikre en bedre koordination og midler i arbejdet mod madspild. Fonden skal som offentligt koordineret indsats være tovholder for et samarbejdet mellem private, frivillige og offentlige aktører, således at navnlig detailhandlen og restaurationsbranchen får bedre muligheder og incitament for få afhændet overskudsvarer.

Fonden vil i langt højere grad stå for det praktiske aspekter samt finansiere eksisterende frivillige og private aktører på området. Derudover skal fonden i samarbejde med eksperter udvikle forslag til tiltag, som kan reducere madaffald fra de øvrige led i forsyningskæden, bl.a. forarbejdnings – og fremstillingssektoren.

Lad os gøre det billigere at spise planterig og varieret mad.

Fordi statens kostråd anbefaler mad med masser af lokale grøntsager, bælgfrugter, frugt, nødder og fuldkornsprodukter, som er godt for både klimaet og din sundhed. Et studie fra tidsskriftet the Lancet anslår, at der dør flere på grund af usund kost end af rygning på globalt plan, og det handler ikke om overvægt, men om lav kvalitet i kosten - For meget salt. For lidt fuldkorn og for lidt frugt og grønt.

Derfor vil Alternativet halvere momsen på frugt, grønt og fuldkorn, så det bliver billigere at købe kvalitetsmad.

Konventionelle grise skal have det bedre. 

Fordi konventionelle grise har alt for lidt plads på de nuværende 0,65 m2. De har ikke mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd og det resulterer i stress og halebid.

Derfor vil Alternativet have at grisen får 1,2 m2 at leve på, samt 150g halm som rodemateriale, så halebid og ulovlige halekuperinger kan forhindres. Forskning viser, at denne forbedring vil begrænse halebid lige så meget som halekuperingen gør, og det vil give bedre velfærd hos de danske grise.

Vores samfund

Vi skal fra konkurrencestat til et samfund der samarbejder.

Konkurrence er fint som motor, men ikke som sammenhængskraft. Konkurrencestaten hylder individet når det går godt, men glemmer, at når krisen kradser, er det fællesskaberne der vinder.

Og når kloden skriger på handling er det fællesskaberne der kan levere løsningerne, og store fællesskaber kræver både mod og ydmyghed samt en stor portion tillid.

Det er tid til at styrke demokratiet og civilsamfundet.

Vi skal vækste. Men det skal være i den tid vi har til hinanden og den tillid vi har til hinanden.

Mere tid til dig og dine.

Fordi flere og flere mennesker savner mere tid til sig selv og familien, og føler sig stressede og udbrændte når de kommer hjem fra arbejde. Alternativet ønsker en verden, hvor der er mere tid til hinanden og sig selv, en arbejdsmarkedspolitik der ikke har ensidigt fokus på arbejdsudbud, men fokuserer på et arbejdsmarked der ikke udpiner de mennesker der arbejder.

Derfor vil Alternativet foreslå, at det offentlige går foran og indfører en 30-timers arbejdsuge som ny norm i staten. 

Vi skal frisætte borgere og sagsbehandlere fra jobcentrenes eksisterende regelhelvede og bureaukratityranni.

Vi har etableret et system der er baseret på kontrol og tvang. Et system som blander beskæftigelseslovgivning sammen med sociallovgivning, og hvor medarbejdere arbejder med kontrol fremfor egentlig hjælp til den ledige.

Derfor vil Alternativet afskaffe rådighedspligten og etablere jobcentre som et samarbejde mellem det offentlige, civilsamfundet og erhvervslivet, så vi fra ret og pligt til lyst og vilje.

Retssikkerheden skal tilbage for danskere der er gidsler i systemet.

Fordi kommunale forvaltninger begår hundredtusindvis af regel- og lovbrud uden at får nogen mærkbare konsekvenser for kommunen. Det sker på børne-, social-, sundheds-, handicap- og beskæftigelsesområdet.

Kommunerne prioriterer kassetænkning i stedet for danskernes retssikkerhed

Derfor vil Alternativet oprette en forvaltningsdomstol, ligesom man har i de fleste andre europæiske lande. Her kan en kommune blive dømt og sanktioneret lige som alle andre i samfundet bliver det, hvis man overtræder love og regler.

Mere samfund og mindre stat.

Civilsamfund og foreningsliv er en af de vigtigste byggesten i det moderne danske samfund, og et fundament i et egentligt og velfungerende demokrati. Samtidig ser vi mindre og mindre frivillig tilslutning til foreningerne rundt omkring i landet, og vi ønsker at vende den udvikling.

Derfor ønsker Alternativet, at unge skal kunne komme i 6 måneders praktik med SU i organisation i civilsamfundet.

Vi skal udvikle vores demokrati.

Fordi vi oplever stigende politikerlede og flere og flere mener, at politik er forbeholdt de få som er opvokset i politiske ungdomspartier. Derudover er der mange gange stor forskel på hvordan verden opleves på Christiansborg og udenfor Christiansborg.

Derfor vil Alternativet produktudvikle Alternativets egen ide fra 2015 om at 50.000 underskrifter udløser et borgerforslag på Christiansborg, til at 200.000 underskrifter udløser en folkeafstemning om et emne til næste valg.

Borgerting mangler demokratiske mandater og lokal forankring.

Alternativet fik med klimaloven indført et klimaborgerting, men selvom borgertinget er kommet frem til ambitiøse ambefalinger, bliver der ikke lyttet til det på Christiansborg.

Vi foreslår at styrke klimaborgertinget ved at give dem ret til at stille beslutningsforslag, så politikerne bliver tvunget til at tage stilling i folketingssalen.

Derudover skal der oprettes lokale borgerting, så borgere kommer tættere på det politiske system og får mere magt i udformningen af det bæredygtige samfund. 

Vi skal have styr på vores data.

Fordi, at vi alle sammen husker, et eller flere offentlige IT-projekter der er kørt helt af sporet, samtidig med at IT og data er nutiden og fremtidens olie og kul, er det tvingende nødvendigt, at vi tager vores samfundskritiske IT-infrastruktur dybt alvorligt. Mange af årsagerne til at det går galt, skal formentlig findes i måden udbudslovgivningen forvaltes på, men der kan også være årsager.

Derfor vil Alternativet have en IT-havarikommission, som skal granske IT-projekter der går galt, så vi i det mindste lærer af vores fejl. 

Vores liv

Vi holder af hverdagen.

Selvom kriserne raser og verden er stor, er der en dagligdag og et liv der skal leves. Og selvom kriser løses systemisk, leves livet i det daglige, og derfor må vi aldrig glemme det gode liv.

Vi skal styrke rammerne for det gode, frie og trygge liv uanset om du er barn, ung, voksen eller senoir.

Lad os sikre at alle får en god start.

Et sundt og nærende måltid er vitalt for det gode liv og evnen til at lære. På en lang skoledag vil sund mad sikre, at alle børn har et solidt sted at gå i skole på.

Derfor vil Alternativet sikre, at alle danske skolebørn har adgang til gratis, grøn skolemad.

Det grønne bør altid være udgangspunktet.

Statens egne kostråd foreskriver en grøn og varieret mad. Det er sundt for både den enkelte og for klimaet.

Derfor foreslår Alternativet, at det grønne altid skal være udgangspunktet og kødet et tilvalg i offentlige institutioner.

Lad os gøre det nemt og bekvemt med en delebil

Energistyrelsen indikerer, at der vil være op til 1.000.000 flere biler på vejene i 2035 på trods af, at fremskrivninger kun forventer 250.000 flere borgere til den tid. Hvis vi skal sænke vores udledninger kan vi starte med behovet for personbiler, for hvis der bliver nemmere og mere bekvem adgang til en el-delebil, vil flere formentlig fravælge bil nummer to eller tre.

Derfor vil Alternativet sørge for, at kommunerne stiller areal til rådighed for el-bilsparkeringspladser og ladestandere og hjælper med opstart af lokale delebilsfællesskaber.  

Vi skal have bruttolønsordning for cykelinvesteringer og skattefri grøn pendlerbonus hvis medarbejder kan dokumentere grøn mobilitet i hverdagen.

Fordi to ud af tre pendlerture er på under 20 km hver vej, og af pendlerturene på under 20 km hver vej, er halvdelen på under 10 km hver vej. Det er sundt og godt for klimaet at cykle, køre sammen eller tage tog eller bus, og der er et stort uopdyrket potentiale for flere grønne pendlere – også udenfor de helt store byer. 

Derfor vil Alternativet indføre mulighed for en bruttolønsordning for anskaffelse af cykel og mulighed for, at arbejdsgiver kan udbetale en skattefri grøn pendlerbonus hvis der cykles, køres med kollektiv transport eller der køres sammen.

Danske kæledyr skal have det bedre.

Fordi dyrlæger peger på en række velfærdsproblemer såsom små bure, forkert foder eller ensomme dyr. Årsagen skyldes ofte manglende viden hos ejerne af kæledyrene.

Derfor vil Alternativet gøre det obligatorisk, at gennemgå et onlinekursus før der kan anskaffes et kæledyr, så det sikres, at ejere af kæledyr kender til og kan varetage dyrets basale behov. Desuden vil det lette politiets arbejde i sager om dyremishandling.

Mere tid til fordybelse på studiet.

Fordi præstationskulturen på gymnasielle ungdomsuddannelser presser unge unødigt, og krav om meget høje karaktergennemsnit til videregående uddannelser ikke er den optimale måde, at give adgang til uddannelse på. Vi ønsker videregående uddannelser med et mere bredt udsnit af befolkningen.

Derfor vil Alternativet foreslå et system, hvor den enkelte uddannelser selv vælger hvilke fag der er vigtige for det uddannelsen og fastsætter krav om gennemsnit på baggrund af de fag.  

Sådan øger vi kvaliteten, og fremmer trivsel og udvikling for børnene. Vi sikrer også medarbejderne arbejdsvilkår der understøtter det pædagogiske arbejde. Daginstitutioner er en bærende samfundsinstitution, hvis rammer skal være optimale og med børnenes behov for omsorg, tryg tilknytning og leg i centrum.

Derfor ønsker Alternativet, at normeringerne skal baseres på retvisende opgørelser ude på stuerne.

Det skal være muligt at få tilskud i alle kommuner, så forældre der vil tage vare på deres egne børn, kan gøre det.

Tilskuddet skal udgøre 90 procent af det beløb der følger med en institutionsplads. Ordningen skal gælde indtil skolestart og med mulighed for at tjene penge ved siden af, og vil bidrage til øget fleksibilitet for børnefamilier sammen med tid til nærvær.

Derfor foreslår Alternativet en landsdækkende tilskudsordning til pasning af eget barn.

Det skal ikke være pengepungen der afgør om du går til tandlæge.

Fordi, at undersøgelser påpeger, at der er en sammenhæng mellem tandsygdomme og andre alvorlige lidelser som f. eks diabetes og gigt.  Derudover bør tandpine rangere på linje med en forstuvet ankel, og det bør være fællesskabet der forsikrer hinanden mod sygdom.

Derfor foreslår Alternativet et forsøg i tre år med skattefinansieret tandlæge, så vi kan se hvilke afledte effekter en skattebetalt adgang til tandlæge kan have. Forsøget tænkes udbredt på en repræsentativ gruppe af befolkningen over 18 år med en årlig indkomst under 350.000 kr.

Danmark skal ikke opretholde forbud uden, at det har en bred opbakning i befolkningen.

Alternativet foreslog en folkeafstemning om legalisering, men var sammen med Nye Borgerlige og Frie Grønne de eneste der stemte for.

Derfor foreslår Alternativet en vejledende folkeafstemning endnu en gang, når et nyt folketing kan tage stilling.

Danmark skal ikke sende flygtninge tilbage til usikre forhold.

Danmark har et moralsk ansvar for at hjælpe mennesker i nød og for at sikre, at vi ikke sender mennesker tilbage til død eller tortur.

Alternativet foreslår derfor, at udlændingelovens §19, stk. 1 ændres således, at FN’s Flygtningekonventions regler om ophør af beskyttelse igen skal gælde for alle typer asyl i Danmark.

Alternativet mener, at der i inddragelsessager igen skal ses på, om inddragelsen må antages at være særligt belastende for den pågældende flygtning ud fra alle de i paragraf 26 nævnte hensyn, bl.a. tilknytning til det danske samfund, alder og helbredstilstand.

Alternativet vil lukke de danske udrejsecentre og erstatte dem med et humant alternativ, hvor afviste asylansøgere og mennesker på tålt ophold ikke bliver nedbrudt af umenneskelige og uværdige forhold.