valg_til_pl.png

Valg til politisk leder

23. januar 2021

Siden solhverv er dagen tiltaget med 1 time og 1 minut. Det går stærkt nu. Ud over at dagene er blevet lysere, er det også tegn på forårets komme. Noget nyt er på vej – det pibler frem i alle små sprækker, og om kort tid vil grønne spirer dukke op hist og pist - og snart allevegne. For os i Alternativet bliver det et symbol på nye tider med masser af projekter i startboksen. Og helt aktuelt står valget af en ny politisk leder, der skal tegne vores grønne samfundsforandrende projekt forrest.

Fire kandidater har vi til posten og du kan læse deres opstillingsgrundlag sammen med al andet materialet til Landsmødet d. 7 februar her.

Kandidater til politisk Leder

Franciska Rosenkilde

Kandidat

franciska.rosenkilde@ft.dk

Troels Christian Jakobsen

Kandidat

tcjakobsen@gmail.com

31365708

Jan Kristoffersen

Kandidat

jan.kristoffersen@ft.dk

61 62 33 46

Thor Clasen Jonasen

Kandidat

thor.alternativet@gmail.com

31661221

Digitale roadshows:

I løbet af de næste par uger vil vi afholde 3 digitale roadshows med kandidaterne.  Vi har inviteret en gammel kending, David Trads, til at være interviewer og moderator. Vi kender David som både ven og hård kritiker af Alternativet, men først og fremmest som én der har fulgt os tæt gennem årene, og kender til vores projekt. Faktisk var han den første politiske kommentator, der så vores potentiale og ”dømte os inde” i 2015. Vi har valgt en moderator der har et nuanceret, men også kritisk syn på vores projekt, fordi vi tror det vil give nogle gode og interessante samtaler med og mellem kandidaterne.

De 3 roadshows bliver streamet på YouTube og Facebook.

Tirsdag d. 26. januar
19.30-20.15 Troels Christian Jakobsen
20.15-21.00 Franciska Rosenkilde

Se med her.

Tirsdag d. 2. februar
19.30-20.15 Jan Kristoffersen
20.15-21.00 Thor Clasen Jonasen

Se med her.

Onsdag d. 3. februar
19.30-21.00 Troels, Franciska, Jan og Thor

Se med her.

Ekstraordinært Landsmøde:

Mødet bliver streamet på YouTube og på Facebook d. 7. februar. Du kan følge med fra kl. 11.30 til 15.00. Linket offentliggøres i håndbogen her.

Grundet Covid-situationen er det desværre ikke muligt at have fysisk fremmøde og dermed heller ikke muligt at fejre valget på traditionel vis efterfølgende. Vi håber at kunne tage revanche på et senere tidspunkt i år.

For at kunne afgive din stemme på dagen, skal du være tilmeldt eventet på AlleOs inden d. 4. februar kl. 12:00. Når du er tilmeldt, vil du få tilsendt afstemningerne løbende under landsmødet. Du kan stemme på mail eller på sms. Du kan også gå direkte ind på AlleOs og afgive din stemme - men kun hvis du er tilmeldt eventet. For at være stemmeberettiget skal du have været medlem i min. 90 dage på valgdagen. Læs mere i håndbogen her.

Dagsorden for det ekstraordinære landsmøde

  1. valg af dirigent
  2. valg af stemmetællere
  3. valg af referent
  4. valg af politisk leder

Materiale

I materialet kan du se dagsorden, program og vedtægtsgrundlag for landsmødet, du kan læse samtalemanifestet, som denne gang er baseret på et streamet landsmøde, du kan blive klogere på afstemningsproceduren og stemmeberettigelse og sidst men ikke mindst, kan du læse kandidaternes opstillingsgrundlag.

Vi sender materialet som links. Hvis du har problemer med at åbne materialet, så skriv til os på medlem@alternativet.dk, så vi kan sende det til dig.

Du finder materialet her.